Tags

, , , , , , , , ,

Denne historie er oversat og genfortalt efter hukommelsen. Den oprindelige version kan findes på engelsk i bogen Sic Itur ad Astra af Andrew Joseph Galambos. Den fulde kredit for ideen går til Dr. Galambos.

tvillingerDer var engang to tvillingebrødre. Af udseende var de helt identiske, men af sind var de vidt forskellige. Den ene var en ægte humanist. Han kunne ikke tåle at se fattigdom omkring sig, han måtte bare gøre noget for at frelse verden fra sig selv. Den anden bror var rendyrket egoist og tænkte kun på at tjene penge og mele sin egen kage.

Nu traf det sig, at deres far, en rig forretningsmand, døde og efterlod hver af brødrene 10 millioner dollars. Den første bror tænkte naturligvis kun på, hvordan han bedst kunne give pengene væk til gavn for de fattige. Han bestemte sig for at finde de 10.000 fattigste mennesker i USA og give dem hver 1.000 dollars. Så ville han være lige så fattig som dem selv, og han ville have gjort 10.000 mennesker rigere. Dét, mente han, ville være ægte næstekærlighed.

Jeg skal ikke gå i detaljer med, hvordan han fandt frem til de 10.000 værdigt trængende – det ville være en lang og sørgelig historie at berette om, hvilke mennesker han mødte på sin vej, og hvad det kostede at finde dem. Han har sandsynligvis brugt halvdelen af formuen på blot at finde frem til dem. Men det lykkedes ham at finde 10.000, der absolut ikke kunne drive det til noget selv. Bumser og drukkenbolte og ballademagere.

Behøver jeg at gå i detaljer med, hvad de brugte pengene til?

Tja, den værste af modtagerne tog selvfølgelig pengene og gik i byen, hvor han drak sig fra sans og samling. Han nåede også at give et par omgange til hele baren, før han blev rullet på vejen hjem. Han vågnede næste morgen med hovedpine og mindet om spiritus. Den næste brugte ikke pengene på sig selv – ja, sådan da! – men på at give sin kone en brystoperation. En tredje købte sig en sportsvogn, som han ikke havde råd til at køre i, indtil han ikke kunne betale afdragene, og forhandleren tog vognen tilbage. Og så videre.

Pengene var selvfølgelig ikke spildt. Bartenderen fik råd til at købe sig en ny disk og udvide baren, plastikkirurgen investerede i sin praksis og så videre.

Men den humanistiske bror var lykkelig. Han havde hjulpet de fattige og var blevet lige så fattig som dem selv! Nu kunne han sove med god samvittighed om natten, selv om han ganske vist måtte sove under en bro.

Den anden bror, egoisten, gav ikke pengene væk. Han satte dem heller ikke i banken, hvor de kunne trække renter. Næh – 10 millioner dollars var ikke nok, han ville have endnu mere! Han satte sig det mål, at han ville tjene flere penge, indtil han ejede det 10-dobbelte, det grådige asen! Så han investerede først i en fabrik, der lavede sko. Det varede ikke længe, før han havde den bedste skofabrik i landet, og han skovlede penge ind. Noget af fortjenesten skød han så i en ny fabrik, der lavede konserves. Og så videre. Der gik mange år, før han nåede sit mål, men en skønne dag havde han de 100 millioner dollars, han ville have.

På det tidspunkt ejede han adskillige fabrikker, og titusindvis af mennesker arbejdede for ham. Nogle på kontorer, andre ved samlebånd eller i marken. Millioner af mennesker i USA alene var hans kunder.

Var han så en hård arbejdsgiver? Helt sikkert! Han stillede krav til sine medarbejdere. Jeg mener, man tjener ikke 90 millioner dollars uden at stille krav om effektivitet. Men medarbejdere elskede ham!

Det er muligt, at manden, der fejede gulvet i fabrikshallen, ikke tjente så meget som direktøren. Men når den egoistiske bror mødte på arbejde om morgenen, kunne gulvfejeren se ham i øjnene og sige “God morgen, hr. Direktør!” vel vidende, at han tjente sin egen løn, at han var lønnen værd, og at han ikke behøvede at tigge nogen om noget – han klarede sig selv og svarede enhver sit.

Denne bror sørgede for arbejde til titusinder af mennesker. Han leverede sko, konserves, joggingtøj og meget mere til millioner. Han gjorde mere gavn med sin grådighed, end hans bror havde gjort med sin altruisme, og gjorde flere mennesker gladere, i længere tid!

Han var den ÆGTE humanist!

Reklamer