Tags

, , , , , , , , ,

Det undrer mig altid, når et svindelnummer får lov til at fortsætte i årevis, uden at folk bliver klogere. For eksempel har de såkaldte Nigeria-breve efterhånden floreret i mere end 20 år. Jeg modtog mit det første, da jeg stadig gik på universitetet, og internettet var en tekstbaseret tjeneste kaldet “Usenet”.

Det undrer mig endnu mere, når jeg ser danske “seriøse” dagblade give svindlerne plads i reklamesøjlerne. Både hos Politiken og Berlingeren kan man jævnligt finde annoncer, hvor man kan stemme på dette og hint, og derved vinde en iPad, en Mini eller hvad ved jeg. Eller man er besøgende nummer 1.000.000 og har allerede vundet, sådan helt uden videre.

Disse reklamer har nu floreret i længere tid, så man må jo tro, at der er nogen, der hopper på limpinden. Ellers ville de holde op.

Chancen for at vinde en iPad, en bil eller en rejse til Langtbortistan er selvfølgelig lig nul. Der er ikke nogen, der forærer dyre computere, telefoner eller biler væk til vildtfremmede mennesker – heller ikke i cyberspace. Firmaerne bag reklamerne – Planet49 og deres dæknavn Aldaniti.net – er kun interesserede i at få brugerne til at klikke på deres reklamer og derefter give dem og deres “forretningspartnere” tilladelse til at sende e-mail til ofrene.

Jeg forsøgte mig med en til lejligheden oprettet Hotmail-adresse. Siden da har jeg modtaget 4-5-6 mails om dagen på denne adresse fra diverse mere eller især mindre seriøse firmaer, der er ved at falde over hinanden for at fortælle mig, at jeg har vundet digitalkameraer, rejser og en masse andet. Klikker man videre, viser det sig naturligvis, at man har “vundet” retten til at deltage i en konkurrence. Eller at man kan købe digitalkameraet billigt, hvis man så også køber noget andet bras til overpris.

Mange af disse mails kommer fra diverse kvinder, hvis man kan tage afsendernavnene alvorligt (“Pia”, “Gitte” osv.). Pudsigt nok er der ingen af afsenderne, der studser over, at den seneste i rækken af vindere af en iPad har et – skal vi sige ret særpræget navn. 😉

Moralen af denne historie er, at man ikke får noget for intet. Heller ikke på internettet. Ville du tro på det, hvis en vildtfremmed henvendte sig til dig på gaden og fortalte, at du har vundet en mobiltelefon, men han skal altså lige have dit kreditkortnummer? Nej, vel? Det samme gælder på nettet: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det sgu’ nok for godt til at være sandt! Men underligt nok er der mange, der glemmer at tænke sig om, når de er online.

Måske løsningen ligger i at få folk til at tage “kørekort” til internettet, før de bliver sluppet løs i cyberspace!

Reklamer